|
 |
|
Sommerhusejere i Gribskov |
|
 |
|
Om sommeren er vi næsten dobbelt så mange mennesker i Gribskov Kommune, da masser af mennesker rykker i sommerhusene. Derfor er det helt på plads, at I her får et nyhedsbrev om, hvad der rører sig i kommunen i juni og juli.
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
- Vores strande, samt god viden om badevandsmålinger
- Iron Man d. 21. juni - og hvordan det påvirker trafikken i Gribskov Kommune
- Anbefalinger til sommeren - blandt andet en guidet tur i Heatherhill
- Og diverse informationer om beskæring af hæk, genbrugsstationer og åbningstider.
Rigtig god sommer!
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Alt om Gribskovs Strande - og badevand
|
|
|
Sommersæson er badesæson, og derfor får du her et overblik over alt, der har med strande at gøre i Gribskov Kommune.
Strande og badevandets kvalitet
Som noget nyt har Gribskov Forsyning lavet en oversigt, hvor du kan se, om der indenfor de seneste 30 minutter er registreret overløb ved en række af badestrandene i kommunen. Et overløb er ikke ensbetydende med forurenet badevand - men hvis der er sket et overløb, er det en god idé at vente cirka et døgn med at bade ved den pågældende strand.
Blå Flag-strande
Tre af vores strande er såkaldte Blå-Flag Strande. I Gribskov Kommune er Tisvildeleje, Gilleleje Vest og Dronningmølle Strand en del af Blå Flag-ordningen.
På stranden med kørestol
Hvis du er kørestolsbruger, kan vi anbefale at bade ved Tisvildeleje Strand ved Naturrum, tæt på grusparkeringen i bunden af den store p-plads i Tisvildeleje. Her er nemlig en handicap-rampe, der går ud i vandet.
Trænger din hund til en dukkert?
På stranden i Smidstrup er der i badesæsonen et område, hvor hunde må bade under opsyn. På andre strande kan hunde tages med, hvis de er i snor, mens de tre Blå Flag-strande i kommunen er hundefrie. Læs mere om hunde på stranden på vores hjemmeside.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Hvornår er der livreddere på strandene?
|
|
|
I videoen foroven kan du se vores livreddere i aktion - og herunder kan du læse, hvor og hvornår du kan møde dem
Fra lørdag den 6. juni er der livreddere fra kl. 10-18 på...
- Liseleje
- Tidsvildeleje
- Og Hornbæk strand
Og fra lørdag d. 27. juni til søndag 9. august klokken 10-18 er der livreddere på følgende strande...
- Stængehus
- Tisvilde
- Strandbjerggård
- Rågeleje
- Smidstrup
- Gilleleje vest
- Strandbakkerne
- Dronningmølle
- Villingebæk Heatherhill
- Gilleleje østmole
Du kan besøge Den Nordsjællandske Livredningstjenestes hjemmeside for at læse mere.
|
|
|
|
 |
|
 |
Guldskatten på Vejby Strand
|
|
|
Gode strande er guld værd - og der er rent faktisk blevet fundet en egentlig guldskat på én af vores strande.
Hvis du er interesseret i lokalhistorie, kan du her se en lille dokumentar om guldskatten fra Vejby: Ét af de største fund af guldmønter i danmarkshistorien.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
Fotograf: Daniel Villadsen for IronMan
|
Ironman kommer til Gribskov Kommune søndag den 21. juni
|
|
- I Gribskov Kommune vil dele af Frederiksværksvej, Esrum Hovedgade og Villingerødvej indgå i cykelruten. Disse veje vil være lukket for almindelig trafik i tidsrummet kl. 05.30–12.15.
- Der vil blive opsat skiltning og omkørsel, og vejene åbnes løbende igen, når feltet er passeret.
- IRONMAN åbner en trafiktelefon, hvor du kan få svar på, hvordan du kommer rundt på løbsdagene: Telefonnummer 35 95 30 00. Telefonen er åben i tidsrummet kl. 11-13 i ugen op til løbet (uge 25).
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Sommerens sol giver hækken vokseværk
|
|
Du har sikkert fuldstændig styr på hækken. Men hvis du ikke lige har fået det gjort endnu, så er det tid til at finde hækkeklipper og grensaks frem og få beskåret de hække og træer på din grund, som står ud mod fortov og vej.
Her kan du se reglerne for, hvad du som grundejer skal sørge for - fx at bevoksningen ikke dækker for skilte eller for vejbelysningen.
|
|
|
|
 |
|
 |
Kom på guidet tur i Heatherhill
|
|
|
Tæt ved Vejby og Rågeleje ligger Heatherhill. Et stort, fredet hedeområde med unik flora og fauna - som du nu kan få et unikt indblik i, når Gribskov Kommune inviterer til en guidet tur med en erfaren biolog.
På turen kan du opleve nogle af Heatherhills naturværdier tæt på og høre om de arter, der lever i området. Undervejs fortæller biolog Anders N. Michaelsen om Heatherhills historie, naturbeskyttelse og de store naturværdier, der stadig findes i området i dag.
Turene afholdes
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Åbningstider på genbrugspladserne
|
|
|
Højelt genbrugsstation Bøgebjergvej 84 3230 Græsted Tlf. 48 40 41 00
Skærød genbrugsstation Industrivej 4 3200 Helsinge Tlf. 48 40 41 00
I sommerhalvåret 1. april - 30. september er der åbent alle ugens dage kl. 9-18. Gribskov Forsyning anbefaler, at man udnytter "stilleperioderne" mellem kl. 11-12 og 14.30-15.30, hvis det er muligt. Her er generelt færrest besøgende.
Der findes også en hel del mini-genbrugsstationer i kommunen, hvor du kan aflevere nogle affaldsfraktioner. Det er forskelligt, hvor der kan afleveres hvad. På vores hjemmeside finder du et interaktivt kort, hvor du kan få et overblik.
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Savner du aktiviteter i sommerferien?
|
|
|
Aktiviteter for børn og unge
Hvert år laver vi et sommerkatalog, der er en oversigt over aktiviteter for børn og unge - både i kommunen, men også de, der holder sommerferie her. Husk at læg mærke til de forskellige deadlines for tilmelding under aktiviteterne.
Få et overblik over sommerferiens aktiviteter
På detskerigribskov.dk deler kommunens foreninger, biblioteker, kirker, museer og andre deres aktiviteter. Hvis du er til musik, teater eller familieaktiviteter, er det det helt rigtige sted at kigge. Hvis du vil søge udenfor Gribskovs grænser, kan du finde aktiviteter i hele Nordsjælland ved hjælp af VisitNordsjællands overblik.
Styrk læselysten i sommerferien
På vores biblioteker kan du finde begivenheder, bøger, tidsskrifter, film og musik, som du kan nyde i påskeferien. Vi har biblioteker i Gilleleje, Helsinge og Græsted. Du kan finde åbningstider og tider for personalebetjening for bibliotekerne via linket her.
Gribskov Svømmehal
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
 |
Andet, der er godt at vide...
|
|
- Følg os på Facebook og Instagram for nyheder om Gribskov - del gerne dine oplevelser med #voresgribskov
- Hvis du opdager ødelagte skilte, huller i vejen eller lignende, kan du tippe os her. Tak!
- Hvis du søger flere informationer om Gribskov, kan du finde dem på gribskov.dk
- Hvis du kender sommerhusejere i Gribskov, kan de skrive sig op til at modtage nyhedsbrevet her
|
|
|
|
 |
|
|