Sommerhusejere i Gribskov
 
 

God vinterferie

Kære sommerhusejer

Vi har lavet et nyhedsbrev til dig, der tilbringer vinterferien i dit sommerhus.

Her finder du råd til at undgå skorstensbrande, en særlig invitation til alle ferieboligejere og anbefalinger til aktiviteter, du kan give dig i kast med her i februar.

God vinterferie!

Billedet er fra februar 2023, hvor vi var så heldige at have nordlys over Gilleleje.
Foto: Dani Haakansson
 
 
Sommerhus på kysten. Fotocredit: Tine Uffelmann, Visitnordsjælland
 

Inspirationsmøde for feriehusejere

Feriehusejere i Gribskov Kommune inviteres til informations- og inspirationsmøde.

Få tips og gode ideer til affaldshåndtering, inspiration til store og små oplevelser i Nordsjælland og gode input fra Feriehusudlejernes Brancheforening, hvis du overvejer at udleje dit feriehus.

Mødet foregår:

8. marts kl. 10-12
Gribskov Kultursal, 
Østergade 52
Helsinge

Se programmet og meld dig til her - frist 2. marts: Informationsmøde for feriehusejere | Gribskov Kommune

Der er p-pladser ved Gribskov Kultursal.

Arrangementet er et samarbejde mellem Halsnæs og Gribskov Kommune og VisitNordsjælland.

Foto: Tine Uffelmann, VisitNordsjælland

 
 
 

Skal du prøve kræfter med de kolde bølger?

Vinterbadning bliver mere og mere populært, og VisitNordsjælland har nu samlet et overblik til oplagte steder at vinterbade i Nordsjælland og Gribskov Kommune.
 
Hvis du tager springet, så er det en god idé at have styr på sikkerhedsrådene omkring vinterbadning og denne tjekliste.

Det er godt at have:
  • Styr på vejrtrækning. Lad være med at trække vejret for hurtigt i det kolde vand
  • Badesko på. Jorden er kold
  • En hue, som du kan have på under eller efter badning. Meget af din varme forsvinder via hovedet
  • Et stort håndklæde til at tørre sig i
  • Endnu et håndklæde til at stå på, når du klæder om
  • En plan om noget hyggeligt og varmt, der skal ske lige efter
 
 
 

Undgå skorstensbrande

Vinteren er højsæson for skorstensbrande, så for at aflaste vores beredskab bringer vi her gode råd til at forebygge skorstensbrande.
 
Og faktisk er der mere at vinde end en mindsket risiko for skorstensbrande. Når du tænder korrekt op, kan du nemlig reducere mængden af udledte partikler med op til 80%.
 
 
 

Anbefalinger og åbningstider i vinterferien

Få et overblik over vinterferiens aktiviteter
På detskerigribskov.dk deler kommunens foreninger, biblioteker, kirker, museer og andre deres aktiviteter. Hvis du er til musik, teater eller familieaktiviteter, er det det helt rigtige sted at kigge.

Hvis du vil søge udenfor Gribskovs grænser, kan du finde aktiviteter i hele Nordsjælland ved hjælp af VisitNordsjællands guide til Vinterferie i Nordsjælland.
 
Kommunens biblioteker
På vores biblioteker kan du finde begivenheder, bøger, tidsskrifter, film og musik, som du kan nyde i vinterferien. Vi har biblioteker i Gilleleje, Helsinge og Græsted. Du kan finde åbningstider og tider for personalebetjening for bibliotekerne via linket her.
 
Gribskov Svømmehal
Hvis du ikke er til vinterbadning, men godt kan lide at komme i vandet, kan du besøge kommunens svømmehal i Helsinge. Du kan finde åbningstiderne her.
 
 
 

Har du spørgsmål til vådt og voldsomt vejr?

De kolde måneder er højtid for stigende vandstand og voldsom vind.

På kommunens hjemmeside kan du finde svar på de hyppigste spørgsmål, vi får i forbindelse med voldsomt vejr: Hyppigt stillede spørgsmål til vejr og beredskab | Gribskov.dk
 
 

Andet, der er godt at vide...

 
  • Følg os på Facebook og Instagram for nyheder om Gribskov - del gerne dine oplevelser med #voresgribskov

  • Hvis du opdager ødelagte skilte, huller i vejen eller lignende, kan du tippe os her. Tak!

  • Hvis du søger flere informationer om Gribskov, kan du finde dem på gribskov.dk

  • Hvis du kender sommerhusejere i Gribskov, kan de skrive sig op til at modtage nyhedsbrevet her