SMV:Digital åbner for en ny pulje med tilskudsvoucher på 100.000 kr. til privat rådgivning om, hvordan man skaber værdi med data. Puljen åbner den 6. maj 2024 kl. 9.00.
Hvad betyder puljeåbningen for dig? Hvis du har ambitioner om at styrke din virksomheds vækst og konkurrenceevne gennem udnyttelse af din virksomheds data, så er puljen noget for dig. Med de ekstra midler kan du få privat rådgivning, der kan hjælpe dig til at gøre data til en integreret del af din virksomheds forretning.
Du kan f.eks. få tilskud til rådgivning om:
👉 Hvordan data kan bruges til at skabe overblik
👉 Hvordan data kan bruges til at øge dit produktsalg
👉 Hvordan data kan skabe nye salgs-, forretnings- og eksportmuligheder og gøre dine beslutningsprocesser datadrevne.
👉 Hvordan du kan bruge kunstig intelligens til f.eks. at skabe nyt indhold på baggrund af eksisterende data.
Læs mere om tilskudspuljen og forbered din ansøgning eller deltag i et infowebinar, så du kan komme godt fra start. Puljen åbner den 6. maj men det er muligt at forudfylde din ansøgning allerede to uger inden puljen åbner.
OBS! Der vil fortsat være køsystem på puljeåbningsdagen, hvor du bliver tildelt et vilkårligt kønummer kl. 09.01.
|