ErhvervsNyt
 

Stå af ræset - brug en halv søndag sammen med andre erhvervsdrivende fra Gribskov

Kære læser! 
Netværk, indsigt og inspiration. Det er noget, vi alle har brug for, men som vi ikke altid under os selv. Oftest på grund af en altopslugende travlhed. Men stå af ræset og giv dig selv lov til at bruge en halv søndag på spændende og relevante workshops, festlige prisuddelinger og ikke mindst: at mødes og tale med andre erhvervsdrivende fra Gribskov Kommune.  
 
Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig dette års Erhvervs Event, så gør det. 
Se invitationen nedenfor og scan koden for at tilmelde dig. Eller brug dette link
 
Husk også, at Gribskov Kommune inviterer erhvervsdrivende og professionelle ansøgere til morgenmøde om regler og procedurer for behandling af byggesager 7. marts. Du kan deltage fysisk eller online. Se mere neden for eller i dette link
 
 
invitation til Erhvervs Event 2024
 
 
 

Byggesagsafdelingen slog 'lyttebøfferne' ud

Gribskov Kommune og Gribskov Erhvervsråd er opsatte på at få mere dialog med erhvervslivet. Derfor har byggesagsafdelingen forsøgt at vende rådgivningen lidt på hovedet for en stund og slå lyttebøfferne ud. 
 
“Vi behandler flere hundrede byggesager hvert år, og det hjælper os gevaldigt, at vi kender til de ønsker og udfordringer, man står med som udvikler eller privatperson, når man er i gang med et byggeprojekt. Der dukker altid spørgsmål og udfordringer op, som man ikke kan forudse, og der skal vi hjælpe dem til at komme godt videre. Vi vil altid gerne have konstruktiv feedback på, hvordan man oplever vores sagsbehandling, så vi kan gøre det endnu bedre sammen, fortæller leder af byggesagsafdelingen Anne Skelmose Juhl, som har haft tre mennesker på besøg, som om nogen ved, hvordan det er at sidde på den anden side og tale med kommunen om ansøgninger til byggetilladelser. 
 


Husk, at tilmelde dig morgenmøde om procedurer og regler for byggesager - se mere nedenfor. 
 
lyttebøfferne slået ud til samtale om byggesager
 
 
 

Til dig der vil bygge nyt: HUSK MORGENMØDE OM BYGGESAGER

Hvis du er professionel ansøger eller erhvervsdrivende og overvejer at bygge nyt, kan det være en god ide at lægge vejen om ad Gribskov Kommunes morgenmøde om regler, procedurer og byggesagsbehandling. Morgenmødet vil dække spørgsmål som:  
  • Hvornår er der krav om byggetilladelse?
  • Hvad indeholder en god ansøgning?
  • Hvordan foregår sagsbehandlingen i Gribskov Kommune?
  • Hvordan er kommunens rolle som myndighed?
  • Hvordan er sagsbehandlingstider og servicemål?
  • Hvilken dokumentation skal man indsende ved afslutning af en byggesag?

Tid og sted
Mødet finder sted den 7. marts 2024 kl. 7.30-9.00 i Byrådssalen, Rådhusvej 3 i Helsinge.
Der serveres kaffe / te og en croissant.

Deltagelse kræver tilmelding. Du kan også tilmelde dig og deltage i mødet online.

Tilmelding til mødet i Byrådssalen og on-line-mødet finder du her


For nærmere information om tilmelding: Kontakt chefkonsulent Christell Thielke: cbthi@gribskov.dk
 
 

GODT AT VIDE

Kontakt erhvervskonsulenten
Har du spørgsmål eller kommentarer til ErhvervsNyt, er du velkommen til at kontakte vores erhvervskonsulent på erhvervsservice@gribskov.dk  
Eller direkte:
Christell Thielke, tlf. 7249 6267, cbthi@gribskov.dk 
 
Find flere oplysninger på hjemmesiden Erhvervsservice 
 
Følg Gribskov Erhverv på Linkedin Erhverv Gribskov Kommune