3 gode nyheder til dig, der driver erhverv i Gribskov Kommune
ErhvervsNyt Gribskov Kommune
 

Vidste du at.... ?

 
Kære virksomhedsejer, erhvervsleder, medarbejdere m.fl.
 
Vi samler vigtig viden for dig, derfor kan du med fordel følge med her. 
 
I dette ErhvervsNyt er der 3 nyheder til dig, der driver erhverv i Gribskov Kommune.
 
Læs om:
• De nye dagsbilletter på genbrugsstationerne
• Gratis råd og vejledning til dig, der oplever økonomisk modgang i din virksomhed 
• Hvordan VisitNordsjælland vil løfte turismeomsætningen i vores område med hele to milliader kroner
 
 
Med venlig hilsen
 
Gribskov Erhvervsservice
 
 
 

Virksomheder, der reagerer i tide på økonomiske udfordringer, oplever færre tab.

SMV:Eksport - søg puljen
Early Warning hjælper dig med at få overblik over din situation og mulige indsatser og løsninger
 
Måske har du corona-lån, der skal tilbagebetales, men er presset på likviditeten? Måske har du ligesom mange andre virksomheder svært ved at få det hele til at løbe rundt på grund af inflation, faldende omsætning og stigende energipriser. Hvad årsagen end er, sidder et netværk af frivillige rådgivere klar til at hjælpe dig med gratis, fortrolig og uvildig sparring om, hvordan du enten kan redde din virksomhed eller afvikle den med mindst muligt tab – og dermed undgå konkurs. 
 
Ræk ud til Early Warning, der er finansieret gennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det er et gratis, fortroligt og uvildigt tilbud til alle virksomheder, der oplever modgang og gerne vil gøre noget ved det
 
 
Du kan også kontakte forretningsudvikler Per Striegler direkte på tlf. 31684113 eller mail pst@ehhs.dk 
 
 

Nu indføres dagsbilletter for erhvervskunder til genbrugsstationerne

Billede af Virksomhedsprogrammets logo
Som den eneste kommune i Vestforbrændingens område, betaler erhvervskunder i Gribskov Kommune nu kun første gang, når de afleverer affald på kommunens genbrugsstationer flere gange på en dag.  
 
Med de nye regler skulle aflevering af affald på de 24 genbrugsstationer i Vestforbrændingens område takseres pr. besøg, og det gjaldt dermed også Højelt Genbrugsstation og Skærød Genbrugsstation, som ligger i Gribskov Kommune.
 
Men nu er der glædelige nyheder for erhvervskunderne i Gribskov, da byrådet tirsdag aften godkendte at indføre nye dagsgebyrer, så man kun betaler for dagens første besøg, og derefter kan bruge genbrugsstationen ubegrænset resten af dagen. 
 
 

VisitNordsjælland vil skabe fremdrift og balance i turismen

Billede af Virksomhedsprogrammets logo
Turismeomsætningen skal løftes med to milliarder.
 
VisitNordsjælland har sat barren højt. Målet er, at turismeomsætningen 2030 i de fire kommuner (Gribskov, Halsnæs, Hillerød og Fredensborg red.) skal hæves til seks milliarder kroner. Det er en stigning på 2 milliarder fra 2021. I strategien ligger, at fire af de 6 milliader skal ligge udenfor højsæsonen.
Derfor har den nye strategi betydning for hele erhvervslivet i Gribskov Kommune. 
 
VisitNordsjællands Direktør, Annette Sørensen siger i en pressemeddelse om den nye strategi:
 
»Turismen angår os alle. Vi kan ikke se turismen som en ensidig eller afgrænset størrelse, hvis vi skal sikre en ansvarlig turisme, vi kan leve både af og med. Turismen består af en lang værdikæde, og der er mange hensyn at tage. Vi er på en rejse, hvor vi skal gå fra mere turisme til bedre turisme,«
 
 
Vil du vide mere om VisitNordsjællands nye turismestrategi? Læs mere her
 

GODT AT VIDE

Kontakt erhvervskonsulenterne 
Har du spørgsmål eller kommentarer til ErhvervsNyt, er du velkommen til at kontakte vores erhvervskonsulenter på erhvervsservice@gribskov.dk  
Eller direkte:
Lena Bodnia, tlf. 7249 7706, lbodn@gribskov.dk
Christell Thielke, tlf. 7249 6267, cbthi@gribskov.dk 
 
Find flere oplysninger på hjemmesiden Erhvervsservice 
 
Følg Gribskov Erhverv på Linkedin Erhverv Gribskov Kommune