Ny tilskudspulje åbner nu
SMV:Digital åbner løbende puljer, hvor du kan søge tilskud til privat rådgivning, der kan hjælpe dig med at afklare din virksomheds behov, beskrive digitale løsningsmuligheder og rådgive dig vedrørende implementering. Du kan også få hjælp til at udvikle dine egne eller dine medarbejderes digitale kompetencer. Det kan være indenfor e-handel, automatisering, digital sikkerhed eller noget helt andet, der gør, at din virksomhed kan sætte turbo på vækst og udvikling.
Over 5.000 virksomheder over hele landet har allerede fået tilskud gennem SMV:Digital til at realisere deres digitale ambitioner. Hvad er dine ambitioner?
Den første pulje er på 100.000 kr. og åbner den 6. marts - læs mere her
Den anden pulje er på 50.000 kr. og åbner den 12. april - læs mere her
Har du brug for hjælp eller spørgsmål til ansøgningsprocessen? Kontakt projektkoordinator Claes Kjær Cloos fra Erhvervshus Hovedstaden på cla@ehhs.dk
|